|
|
|||||
Schadeprisen 2018, Krabbesholm Højskole |
|||||
|
|||||
Arrangør: Krabbesholm Højskole Tid og sted: 15.00 - 18.00 Lokalområde: Skive, Afholdelsessted: Krabbesholm Alle 15 7800 Skive Foregår den 01-12-2018. |
|||||
Yderligere information |
|||||
Lørdag den 1. december kl. 15 uddeles Schadeprisen for tredje gang på Krabbesholm Højskole og alle er velkomne. Kom til oplæsning, taler, performance, udstilling og prisoverrækkelse – og gløgg og æbleskiver. Schadeprisens er en hyldest til den litteratur, der udvider rammerne for, hvad litteratur er og kan, ved at lade den spille sammen med andre æstetiske udtryksformer, for eksempel grafik, fotografi eller lyd. Prisen på 100.000 kroner er doneret af Skive kommune. Dette år er fem spændende projekter nomineret til prisen og vinderen afsløres til arrangementet den 1. december, hvor alle er velkomne til at komme og fejre den formsprængende litteratur. Følgende fem er nominerede til Schadeprisen 2018: Alexander Weile Klostergaard og Jonathan West Carstensen og First Flush for deres sangtekster, der er udkommet på plader og i bogform (Rosenkammer, Arena 2018). Harald Voetmann for Amduat – en iltmaskine (Gyldendal 2018). Lars Skinnebach og Goodiepal for TEOTWAWKI, illumineret og kommenteret af Goodiepal (Gyldendal 2018). Line-Gry Hørup for Blood, (selvudgivet 2018). Olga Ravn & Lea Guldditte Hestelund for udstillingen Consumed Future Spewed Up as Present på Overgaden, København. Schadeprisen er opkaldt efter digteren Jens August Schade, som er født og opvokset i Skive. “Det spændende ved Schade var, at han skrev avantgardistisk litteratur som også var folkelig. I den ånd har vi stiftet Schadeprisen, og de nominerede i år viser på hver deres måde, hvordan det avantgardistiske og det folkelige ikke behøver at være i modsætning til hinanden. Schade bredte sig også over flere medier, blandt andet tegning og grafik, og det samme gør de fem nominerede til Schadeprisen 2018” siger forstander Kurt Finsten. På Krabbesholm Højskole håber vi at se mange fra Skive og de omkringliggende byer til en fejring af litteraturen. “Vi er glade for og stolte af at bo i en kommune, der støtter op om litteraturen. Der er en stor interesse for litteratur i Skive og det mærker vi også på højskolen,” siger Kurt Finsten. |
|||||
|
|||||
|
|||||
sallingweb.dk fralægger sig et hvert ansvar for arrangementernes indhold |
|